Giv unge i udsatte positioner fodfæste (deadline 31. august).

Alt for mange unge står i dag uden for uddannelse og beskæftigelse. For nogle skyldes det mistrivsel, manglende netværk eller livsomstændigheder, der gør det svært at finde fodfæste. For andre handler det om sociale, psykiske eller praktiske barrierer, der kan stå i vejen for adgang til fællesskaber, uddannelse og arbejde.

Alle mennesker har potentiale, og at de rette indsatser kan skabe varige forandringer. Vi ønsker at støtte organisationer, der arbejder målrettet for at styrke unge i udsatte positioners muligheder for at påbegynde og fastholde uddannelse og/eller beskæftigelse. Derfor åbner Lind Foundation nu for ansøgninger fra organisationer, der arbejder med socialfaglige og/eller psykosociale indsatser i Danmark. Vi leder efter indsatser, der retter sig mod unge mennesker i udsatte positioner, primært i alderen 10 til 30 år.

Vi er særligt interesserede i at samarbejde med organisationer, der har en klar forståelse af målgruppens udfordringer, en stærk indsatsmodel og et ønske om at udvikle, skalere eller styrke deres arbejde. Det kan være organisationer, der afprøver nye metoder, videreudvikler eksisterende indsatser eller arbejder med løsninger, som på sigt kan forankres, f.eks. i samarbejde med kommuner, uddannelsesinstitutioner eller andre centrale aktører.

For Lind Foundation er viden og læring en integreret del af et partnerskab. Vi ønsker at bidrage til en mere systematisk og datadrevet tilgang på det sociale område i Danmark, hvor vi sammen med vores partnere bliver klogere på hvilke typer indsatser, der skaber reel forandring for mennesker og samfund. Derfor skal organisationer, der ansøger, være motiverede for at indgå i et samarbejde om dokumentation, data og effektmåling, herunder indsamling af CPR-numre på deltagere med henblik på at kunne foretage registerbaserede analyser.

Med denne ansøgningsrunde ønsker vi at finde organisationer, der tænker langsigtet, arbejder metodisk og skaber forandring for mennesker i udsatte positioner. Organisationer, der ikke alene vil hjælpe den enkelte videre, men også bidrage til ny viden om, hvordan vi som samfund kan skabe bedre veje ind i uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte positioner.

Vigtige datoer

  • Deadline for ansøgning: 31. august 2026

  • Udvalgte inviteres til udvidet ansøgning: 7. september 2026

  • Workshop for udvalgte kandidater: 15. september 2026

  • Deadline for udvidet ansøgning: 30. september 2026

  • Udvalgte ansøgere pitcher for bestyrelsen: Oktober eller november 2026

Q&A